Erhvervsnetværk for mikrovirksomheder
For virksomheder med 1-3 medarbejdere
Netværket er for dig, der driver virksomhed alene – eller sammen med op til tre ansatte. Deltagerne kommer fra mange forskellige brancher og spænder fra nystartede virksomheder til virksomheder med mange års erfaring.
Fælles for jer er, at I ofte står alene med alle roller i virksomheden: kommunikation, økonomi, drift og udvikling. Netværket giver mulighed for at sparre om de konkrete udfordringer i hverdagen – lige fra regnskabsprogrammer og momsvalg til synlighed på sociale medier, webshops og salg.
Samtidig bliver netværket din kollegagruppe: et fortroligt rum med andre virksomhedsejere, der kender vilkårene og udfordringerne ved at stå alene med ansvaret.
Hvordan foregår møderne?
Netværket mødes på faste tidspunkter og har en fast kontaktperson i Erhvervsrådet. Indholdet fastlægger vi i fællesskab, og Erhvervsrådet sørger for facilitering, eventuelle oplægsholdere og virksomhedsbesøg – altid med udgangspunkt i det, der giver værdi for jer.
Kommende netværksmøder
Er vores netværk noget for dig?
Er du allerede medlem af Kalundborgegnens Erhvervsråd, kan du blot tilmelde dig et af netværksmøderne, for at blive en del af netværket.
Hvis du ikke er medlem endnu eller er i tvivl om hvordan netværket kan skabe værdi for dig og din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os, til en uforpligtende samtale.