Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed
Der afholdes hvert år ordinær generalforsamling inden udgangen af marts måned. Alle kan deltage i generalforsamlingen, men kun medlemmer, der ikke er i restance med kontingentet, har stemmeret. Prøvemedlemmer er således også velkomne til deltagelse i generalforsamlingen, men har ikke stemmeret.
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Forelæggelse af det reviderede regnskab
- Forelæggelse af endeligt budget
- Forelæggelse af foreløbigt budget
- Fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af suppleanter
- Valg af revisor og revisor suppleant
- Eventuelt
Forslag til dagsordenen på den ordinære generalforsamling skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Indkaldelse til generalforsamlinger sker skriftligt med mindst tre ugers varsel med foreløbig dagsorden. Meddelelse om den endelige dagsorden sker enten skriftligt eller i den lokale dagspresse senest syv dage før generalforsamlingen.
Læs relaterede artikler
Generalforsamling 2026 – tak for en mindeværdig aften og nyt bestyrelseshold
Onsdag den 19. marts 2026 afholdte Kalundborgegnens Erhvervsråd sin ordinære generalforsamling – og det blev en både velbesøgt og vellykket aften i smukke rammer på Falkenhøj.
Protokol af ordinær generalforsamling 2026
Aftenen bød på bestyrelsens beretning, gennemgang og godkendelse af regnskab og budget, fastsættelse af kontingent samt valg til bestyrelse og suppleanter. Der var gode drøftelser om erhvervsrådets fokusområder og den fremadrettede udvikling.