Kære medlem
Onsdag den 19. marts 2026 afholdte Kalundborgegnens Erhvervsråd sin ordinære generalforsamling – og det blev en både velbesøgt og vellykket aften i smukke rammer på Falkenhøj.
Med omkring 100 deltagere og et højt engagement i salen blev generalforsamlingen præget af gode spørgsmål, levende dialog og stor interesse for erhvervsrådets arbejde og retning. En stor tak skal lyde til hele teamet på Falkenhøj for en professionel og imødekommende afvikling – rammerne sad lige i skabet.
Vi skylder også en særlig tak til advokat Stig Nielsen, Machenhauernielsen, som med sikker hånd og fast blik for vedtægterne styrede os igennem dagsordenen. Det er altid betryggende, når både jura og tidsplan er i gode hænder.
Valg til bestyrelsen
På generalforsamlingen blev der gennemført valg til bestyrelsen, og følgende blev valgt for en 2-årig periode:
- Heidi Broskov Sørensen, Jyske Bank
- Michael Skovgaard Rasmussen, Meny
- Pernille Hartmann Labusz, Novonesis
- Andreas Hastrup, Avnsøgaard
Vi byder de nyvalgte medlemmer hjerteligt velkommen og ser frem til samarbejdet – og glæder os samtidig over kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet.
Valg af suppleanter
Der blev ligeledes valgt tre suppleanter til bestyrelsen:
- Carsten Andreasen, Skandi-Bo
- Torben Berner, Vesterlyng Camping
- Charlotte Balslev, C3 Consulting
Tak for jeres vilje til at stille jer til rådighed for erhvervsrådets arbejde.
En stor tak – også til dem der trådte et skridt til siden
En varm og oprigtig tak skal også lyde til de kandidater, der enten ikke blev valgt eller som valgte ikke at genopstille. Jeres engagement, lyst til at bidrage og vilje til at tage ansvar for det fælles erhvervsliv er helt afgørende for, at vi har et levende og velfungerende erhvervsråd.
Bestyrelsesarbejde er ikke en individuel disciplin – det er et holdspil. Og heldigvis har vi et stort hold.
Konstituering af bestyrelsen
Tirsdag den 7. april blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde i Kalundborgegnens Erhvervsråd, hvor bestyrelsen konstituerede sig med Per Junge som formand og Michael Skovgaard Rasmussen som næstformand. Forretningsudvalget består af formandskabet og Martin Damm.
Bestyrelsen ser dermed således ud:
Per Junge – Formand
Michael Skovgaard Rasmussen – Næstformand
Andreas Hastrup
Gitte Keller
Heidi Broskov Sørensen
Lulu Harms Larsen
Martin Damm – Forretningsudvalget
Pernille Hartmann Labusz
Steffen Lund
Tina Beck-Nilsson
Tom Johansen
Tak til alle jer, der deltog, bidrog til debatten og viste opbakning til Kalundborgegnens Erhvervsråd. Vi ser frem til et fortsat stærkt samarbejde i 2026 – med både fokus, fremdrift og fælles ambitioner for erhvervslivet i hele kommunen.
Med venlig hilsen
Caspar Christensen
Erhvervschef
Kalundborgegnens Erhvervsråd


