59 55 00 55

Stor opbakning og levende debat på generalforsamlingen 2026

(ca. 3 minutters læsetid)

Vi afholdt i går den årlige generalforsamling, og aftenen vidnede tydeligt om et stærkt lokalt engagement og en stor interesse for erhvervsrådets arbejde. Over 100 deltagere var mødt op, og mere end 70 lokale virksomheder var repræsenteret – et fremmøde, vi er både glade for og stolte af.

Erhvervsrådet i en tid med klare prioriteringer, nye kræfter og et øget fokus på dialog og gennemsigtighed. Det kom tydeligt til udtryk under generalforsamlingen, hvor der blev stillet mange relevante og kritiske spørgsmål fra salen.

Vi ser det som et sundhedstegn, at vores medlemmer engagerer sig, udfordrer os og holder os ansvarlige. Den åbne og respektfulde debat er afgørende for, at vi kan udvikle os og sikre, at vores indsats fortsat skaber værdi for det lokale erhvervsliv.

Lokale kræfter skabte de perfekte rammer

En stor tak skal lyde til Falkenhøj, der lagde smukke rammer til aftenen – og som gik det ekstra skridt ved konsekvent at bruge lokale leverandører. Deltagerne blev budt på kaffe fra Costa Kalundborg, brød fra Mejnerts og øl fra SKØL. Aftenens tre-retters menu blev tilberedt og præsenteret af Mia Reesen (Tabernaklet) og var med til at gøre oplevelsen helt særlig. Det er altid en af vores største glæder, når lokale virksomheder og ildsjæle går sammen og skaber noget, der er helt unikt for Kalundborg.

Under middagen gik snakken lystigt rundt om bordene, og der blev udvekslet både erfaringer, idéer og visitkort – præcis det netværk og den relationelle værdi, som er vores mål i erhvervsrådet.

Kampvalg vidner om stor interesse

Engagementet kom også tydeligt til udtryk ved valget til bestyrelsen. Her endte vi i et kampvalg, da fire nuværende bestyrelsesmedlemmer ønskede at genopstille, samtidig med at to nye kandidater stillede op. Det blev et meget tæt løb, hvor enkelte stemmer var afgørende.

Stort tillykke til de nyvalgte og genvalgte medlemmer af bestyrelsen:

  • Pernille Hartmann Labusz, Novonesis (nyvalgt)
  • Michael Skovgaard Rasmussen, MENY Kalundborg (genvalgt)
  • Andreas Hastrup, Avnsøgård (nyvalgt)
  • Heidi Broskov Sørensen (genvalgt)

Samtidig vil vi rette en stor og velfortjent tak til Charlotte Balslev og Torben Berner for deres mangeårige engagement og betydningsfulde indsats i bestyrelsen. Deres bidrag har været med til at præge og styrke erhvervsrådets arbejde gennem flere år.

Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med de genvalgte bestyrelsesmedlemmer og til at byde de nye kræfter varmt velkommen i bestyrelsen.

Der skal også lyde et stort tillykke til de ny- og genvalgte suppleanter:

Samtidig vil vi rette en stor tak til Trine Fogh Lauridsen, Kalundborg Gymnasium og Charlotte Junge, KLB Hotel Appartments for indsatsen som suppleanter og det engagement, de har bidraget med.

Et samlet sekretariat

Fra sekretariatet deltog hele det nye team: Caspar, Simone, Maria, Amanda, Kristina samt den nyeste tilføjelse Britt, der i øjeblikket er i virksomhedspraktik hos os. Det var en stor fornøjelse at opleve medlemmernes nysgerrighed og engagement i dialogen med hele holdet.

Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der deltog og bidrog til en engageret, konstruktiv og mindeværdig generalforsamling. Opbakningen og interessen giver os både motivation og ansvar – og vi ser frem til at fortsætte arbejdet sammen med jer for et stærkt og levende erhvervsliv på Kalundborgegnen.

Del: