Kranvirksomheden BMS på Hareskovvej har fra 1. april i år styrket indsatsen i Kalundborg-området med både mandskab og materiel.
Af journalist Sonja Husted Rasmussen
Det hele startede med det amerikanske hjælpeprogram Marshall-planen, der efter 2. verdenskrig støttede Europa med penge til genopbygning.
Også Danmark fik del i støttekronerne, og det var takket være den støtte, kranvirksomheden BMS, Byggeriets Maskin Stationer, blev grundlagt i 1953, og gjorde den i stand til i 1955 at købe den første mobilkran med en løfteevne på 6 tons.
BMS kunne således fejre 70 års fødselsdag sidste år og kan bryste sig med at være vokset fra en lille dansk forretning til i dag at være verdens 5. største kranvirksomhed målt på, hvor mange tons den kan løfte.
På samme måde som de amerikanske midler engang var med til at løfte økonomiske problemer for danskerne, er BMS med til at løfte tunge byrder i ind- og udland.
For 13 år siden så BMS en mulighed for yderligere vækst på baggrund af tunge løft inden for vindmøllebranchen.
I Danmark har BMS hovedkontor i Aalborg, virksomheden har en svensk søstervirksomhed, ejer 50 pct. af en tilsvarende virksomhed i Norge og har indgået joint venture med en finsk virksomhed.
Fælles for alle virksomhederne er, at de opererer inden for kraner og transport. Kerneforretningen er kraner. Virksomheden er 100 pct. danskejet.
Styrker Kalundborg-indsatsen
For at tegne et portræt af virksomheden med de mange kraner mødes jeg med to centrale personer i BMS-afdelingen på Hareskovvej 13 i Kalundborg.
Det er regionschef for region Øst Dick Peters og salgs- og marketingschef Søren Obel.
Fast mand på pinden lokalt er konduktør Claus Geertsen, der er teknisk rådgiver for de lokale kunder. Derudover er der tilknyttet en fast administrativ medarbejder til at passe kontoret på Hareskovvej, og to projektorienterede medarbejdere har fast tilknytning til Kalundborg-afdelingen.
Det er ikke noget nyt, at BMS har en lokal afdeling i Kalundborg. Det har virksomheden efterhånden haft i 14 år, men der er et stort ønske om at styrke det lokale engagement, for BMS fokuserer på en stærk lokal tilstedeværelse. Med det ønske for øje er der 1. april i år blevet stationeret flere lastbilkraner i Kalundborg, indtil videre tre lastbilkraner, så materiellet hurtigere kan rykke ud til kunderne. Efter behov vil antallet af kraner blive øget, evt. også med mobilkraner.
– Vi vil gerne være tættere på vores lokale kunder, begrunder Søren Obel og Dick Peters de nye initiativer.
Store lokale projekter optager megen tid med planlægning og koordinering af kraner. Alene til ét projekt opererer vi med 12-13 kraner, der kører i døgndrift i en måned.
De tre kranbiler, der nu er stationeret i Kalundborg, kører primært på kortere job.
– Folk ringer, og vi kommer og løfter, og vi kan have 7-8 kraner ude i byen. Vi spænder bredt med mange forskellige kraner, så vi kan sende den rigtige kran til den rigtige opgave, siger Søren Obel, der fortæller, at BMS som den eneste af den type virksomheder dækker hele paletten og er i stand til at løfte meget tungt og helt ned til en ganske almindelig kranbil der kører ud til byggemarkedet og henter fire lægter og løfter dem ind over en hæk.
Kraner til boligbyggeri
Kalundborg er også interessant for en virksomhed som BMS med henblik på det fremtidige boligbyggeri.
Der vil BMS gerne være med, for der skal bruges kraner i hele byggeprocessen.
Virksomheden er medlem af Kalundborgegnens Erhvervsråd for at vise sit engagement i lokalsamfundet:
– Vi vil gerne følge med i, hvad der sker og bidrage med det, vi kan, siger Søren Obel.
Hjertet er med
Gennem årene er virksomheden vokset støt, både via opkøb men også organisk vækst.
Når væksten er sket via opkøb er det utrolig vigtigt for BMS at beholde både kunder og medarbejdere.
Alt efter hvad der giver bedst mening, så lader man virksomheden fortsætte driften uændret og med samme brand, alternativt fusionerer man virksomheden ind i BMS.
– Fællestrækket uanset om der blev tale om opkøb eller fusion er, at hjertet hele tiden er med, siger Søren Obel og forklarer det sådan, at det ikke er noget med bare at købe en butik og lukke og slukke. Det er med det formål at beholde både medarbejdere og kunder. Selvfølgelig er incitamentet da at øge sin forretning:
– Men vi ønsker også at bibeholde de dygtige medarbejdere, der er i de virksomheder, der opkøbes. De hensyn vejer tungt, når en virksomhed fusioneres med BMS.
Ordentlighed
Det med at have hjertet med vil Søren Obel gerne dvæle lidt ved, og han udtrykker det sådan, at der er en udpræget grad af ordentlighed i firmaet, så hjertet er med både i driften, ejerskabet og ledelsen.
Hans udtalelser er måske ikke så mærkelige, al den stund han selv er en del af firmaet, men Søren Obel mener, at han har sammenligningsgrundlaget i orden:
– Jeg har været ansat i andre virksomheder, og jeg kan sige, at der er en høj grad af ordentlighed i BMS.
Det gælder både overenskomster, arbejdsmiljø og sikkerhed:
– Vi vil gerne have, at vores medarbejdere kommer sikkert hjem, hver dag, og vi har fokus på at fastholde medarbejdere og sørge for, at alle går glade hjem fra arbejde.
Virksomheden arbejder rigtig meget på at minimere arbejdsulykker, den er ISO-certificeret og bruger meget tid og mange ressourcer på at forebygge, og, hvis de trods alt sker, på at bearbejde data og lære af dem.
– Når der sker noget uhensigtsmæssigt, bearbejder vi data og uddrager læring af det, så vi ikke gentager det i Jylland, hvis der er sket noget i København, forklarer Dick Peters. En intern undersøgelseskomité arbejder på at drage nytte og læring af uhensigtsmæssige begivenheder.
Den gode historie
BMS hylder også den gode historie, som for eksempel når der fejres jubilæer, og sikkerhedsinspektioner og kundetilfredshedsundersøgelser viser positive resultater. Det sker for at synliggøre over for medarbejderne, at de ikke er alene om at gøre deres arbejde godt, det samme gør kollegerne.
Her kommer ordentligheden igen ind i billedet, for det er vigtigt, at hver eneste medarbejder sørger for, at tingene er i orden, og at sikkerheden er i top:
– Vi springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Vi sørger for at løse en opgave forsvarligt, siger Søren Obel og bruger som eksempel, at er det nødvendigt, lægges der køreplader ud, selvom det fordyrer et projekt, og BMS på den måde kommer til at fremstå som dyrere end konkurrenterne på markedet.
– Jo større og mere komplekse opgaverne er, så er det os, der løser dem, siger Søren Obel og Dick Peters med stolthed.
Selv om BMS har over 80.000 køreplader, har det våde vejr betydet, at virksomheden har været tæt på at melde udsolgt af køreplader, jernplader der gør det muligt at komme frem alle steder, hvor der skal løftes en opgave.
De gode historier står også at læse i de flot udstyrede kataloger, virksomheden udgiver hvert år, og i kataloget der sidste år blev udsendt i anledning af 70 års jubilæet.
Baksafdelingen
BMS har en særlig afdeling, baksafdelingen, og baks er ikke et eller andet fancy udtryk, det dækker simpelthen over opgaver, der kan være noget baks, som for eksempel når en rulletrappe skal bakses ind i et stormagasin eller ned i metroen, eller når en CT skanner skal ned i kælderen på et hospital.
Og medarbejderne, der ved hjælp af maskinerne bakser med og løfter opgaverne betegnes af Søren og Dick som meget kreative og tungt løftende flyttefolk.
Baksafdelingen nyder godt af, at BMS har egen projekt- og ingeniørafdeling, der for eksempel har udviklet en hel speciel kran til rulletrapper.
Det betyder, at BMS har alle funktioner under samme tag og behøver derfor ikke at gå ud i byen og købe sig til en løsning. Virksomheden kan det hele selv.
Grønne kraner
BMS vil gerne ride med på den grønne og miljørigtige bølge og har da også en række kraner, der imødekommer efterspørgslen på grønt materiel. Det er imidlertid ikke så ligetil, for da kran-branchen er en branche, hvor materiellet er meget tungt, er den afhængig af, hvad producenterne kan levere.
BMS kan godt ønske at have alt på el, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
En lastbil kan måske veje 90 tons, og det kræver altså nogle store batterier.
Der findes dog en mellemting, nemlig hybridkraner, der ganske vist kører på diesel men kan tilsluttes strøm.
Der er også specielle typer kraner, der kører rundt på byggepladsen og løfter på et plug-in modul, men disse må fragtes til byggepladsen på en vogn, der risikerer at køre på diesel.
Der er endnu ikke et myndighedskrav om at al kørsel skal ske på el, og så længe det krav ikke er der, vælger bygherren det ikke, konstaterer Søren Obel og Dick Peters, der konkluderer:
– Vi vil hellere end gerne gøre det mere grønt, for vi følger med tiden og er i høj grad parate til at imødekomme den grønne omstilling, så snart det er muligt.
