Nomineringer til årets priser
Det er endnu en gang blevet tid!
Vi skal til at hylde og anerkende alle de virksomheder i Kalundborg kommune, der gør en forskel. Dem der gør sig umage. Dem der knokler for en sag, for et fælles bedste – eller dem der bare knokler, fordi de har høje ambitioner. De fortjener alle sammen et klap på skulderen, og de fortjener at vide, at vi ser dem og sætter pris på dem.
Du kan nu give dit besyv med: hvem skal indstilles til årets priser?
Vi skal igen i år uddele tre priser: Erhvervsprisen, Iværksætterprisen og Initiativprisen.

Erhvervsprisen
Tildeles en lokal virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution, der med ambition og handlekraft har skabt vækst og udvikling.
De bidrager til at gøre Kalundborg til et attraktivt sted at drive virksomhed, arbejde og leve.
Iværksætterprisen
Gives til en nystartet virksomhed i Kalundborg Kommune, der har vist mod, nytænkning og bæredygtighed i deres forretningskoncept.
Virksomheden skal inspirere andre til at tage springet og fremme iværksætteri i lokalområdet.
Initiativprisen
Går til dem, der har taget initiativ til noget, der styrker fællesskabet, skaber nye muligheder eller bidrager til trivsel og samarbejde.
Prisen hylder nytænkning og engagement, som inspirerer andre i lokalområdet.
Du kan nominere alle virksomheder i Kalundborgegnen, der har et CVR nummer – og det tager ikke mere end et par minutter.
- Når du indstiller en kandidat til nominering, indgår denne i dét grundlag som kommitéen beslutter de endeligt nominerede ud fra.
- Når kommitéen har udvalgt de endeligt nominerede, bliver disse lagt op til offentlig afstemning, hvor du igen har mulighed for at give dit besyv med til den endelige vurdering.