MALMOS A/S

Beskrivelse

Malmos – en del af idverde
Vi sætter tonen for fremtidens landskaber og vil være branchens mest attraktive arbejdsplads.

Med rødder i den vestsjællandske muld har vi specialiseret os i at levere det totale landskab – på dæk, i terræn og i jorden. Vi forener faglighed, innovation og ansvarlighed i alt, hvad vi gør.
Bæredygtighed og miljøhensyn er integreret i vores ledelsesmodel, i samarbejdet med vores kunder og i de lokalområder, hvor vi skaber og vedligeholder grønne løsninger. Vores arbejde bidrager aktivt til klimatilpasning, biodiversitet og udviklingen af mere robuste uderum.

Vi tænker nyt og anvender innovative materialer og metoder. Samtidig tager vi ansvar for fremtiden ved at uddanne næste generation af anlægsgartnere gennem vores lærlingeakademi og stærke skolesamarbejder.

Vi er miljøcertificeret efter ISO 14001:2015 og B Corp-certificeret. Vi arbejder strategisk med ESG og tager et tydeligt socialt, uddannelsesmæssigt og samfundsmæssigt ansvar.