Du er inviteret når Louise giver os et indblik i rejsen fra idé til drift, udfordringerne i at bygge en moderne madvirksomhed op og hvordan autenticitet, kvalitet og lokalt engagement kan være en styrke i forretningsudvikling.
Som altid er der også tid til at netværke med nye og eksisterende kontakter. Husk visitkortene!
Hvad får du med hjem?
-
- Indsigt i en lokal virksomhed og de fordele og udfordringer, de møder i daglig drift
- Sparring og dialog om fælles problemstillinger på tværs af brancher
- Netværk, relationer og nye perspektiver
Program
08:30 Kaffe og netværk
08:50 Velkommen v. Erhvervsrådet
09:00 Oplæg v. Louise Lund
09:30 Netværk
10:00 Tak for i dag
Om Louise Lund – Dansk mad, nye tider
Med en baggrund som slagter, har Louise skabt et lokalt madkoncept med passion for håndværk, kvalitet og råvarer fra bunden. Louise leverer både mad ud af huset, frokostretter og populære pop up-events, som ofte bliver udsolgt, og hendes sted bruges i stigende grad af virksomheder til møder og mindre konferencer.
Med et stærkt fagligt fundament og et klart fokus på enkel, ærlig mad skaber Louise oplevelser, der samler mennesker – uanset om det er til hverdagsretter, frokost eller særlige arrangementer.
—
Om B2B Morgenmøder
B2B morgenmøder i Kalundborgegnens Erhvervsråd er for virksomheder, der ønsker at udvide deres netværk med nye forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og kunder og som vil udveksle viden og erfaringer med andre lokale virksomheder.
Morgenmøderne afholdes hos en medlemsvirksomhed hver måned. Her inviterer månedens virksomhed på morgenmad, præsenterer sig selv og fortæller om hvad der fylder hos dem for tiden, evt. koblet med rundvisning, demonstration eller aktivering af netværket som monopol på et dilemma virksomheden ønsker at drøfte.
B2B møderne styrker netværket blandt medlemmerne, der ser hinanden som samarbejdspartnere og sammen er med til at skabe vækst og liv i Kalundborg kommune.
Der er tale om meget uformelle møder og som deltager er der ingen forventning om at du kommer hver gang. Du kan altså sagtens blot vælge at deltage ved de arrangementer, som du synes lige passer til din tidsplan og til det du interesserer dig for.
Tilmeld
For at kunne se og rette alle dine tilmeldinger, skal du oprette en bruger. Ønsker du ikke at registrere dig kan du springe login over og få en gæstebruger til dette arrangement.
Log ind hvis du allerede har en brugerkonto hos os.