Ejer- & ledernetværk – AI strategi
Fra AI-værktøjer til AI-strategi – skab retning, handlekraft og værdi
AI handler ikke længere kun om, hvorvidt virksomheden bruger ChatGPT, Copilot eller andre værktøjer. For ejerlederen handler det i stigende grad om at forstå, hvor AI kan skabe reel forretningsmæssig værdi – og hvor virksomheden skal sætte ind først.
Til dette møde i netværket får vi besøg af Martin Sattrup Christensen, der med udgangspunkt i sin bog AI Strategi Kompasset – Sådan skaber du retning, handlekraft og værdi i din virksomhed sætter fokus på AI fra et ledelses- og forretningsperspektiv: Hvor står virksomheden i dag, hvor er de største muligheder, og hvordan kommer man fra enkeltstående forsøg med AI til en mere bevidst og værdiskabende anvendelse?
Inden mødet får deltagerne mulighed for at gennemføre Martins AI-modenhedstest. Den giver et billede af virksomhedens nuværende udgangspunkt og bliver samtidig afsæt for refleksion og dialog på mødet.
Kort om Martin Sattrup Christensen
Martin Sattrup Christensen er stifter af AI Agenten, forfatter og en efterspurgt foredragsholder og rådgiver inden for praktisk anvendelse af AI i virksomheder.
Han har mere end 25 års ledelseserfaring fra danske og internationale virksomheder, har blandt andet været direktør for Erhvervsforum Roskilde og har omfattende bestyrelseserfaring, herunder mere end 10 år som bestyrelsesformand for AV Center A/S.
I dag rådgiver og underviser Martin ejerledere, virksomheder og organisationer i at omsætte AI til konkret forretningsværdi. Han udvikler blandt andet skræddersyede AI-assistenter og arbejdsgange, der sparer tid, forbedrer kvaliteten og gør AI anvendelig i virksomhedernes daglige arbejde.

Læs mere om Ejer- og ledernetværket
Netværksmøderne er et tilbud til medlemmer af Kalundborgegnens Erhvervsråd – Bliv Medlem
Praktiske oplysninger
Dato: 24. november 2026
Tid: 08:00 - 09:30
Adresse: Bredgade 44, 4400 Kalundborg
Frist for tilmelding: 23. november 2026
Billeder og video
Der tages billeder og video ved de fleste af vores arrangementer. Ønsker du ikke at være med på billederne, kan du blot henvende dig til fotografen i løbet af arrangementet.
Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål til arrangementet eller omkring tilmelding, er du altid velkommen til at kontakte os på info@kalundborgerhverv.dk.