Ejer & Ledernetværk – Feedback der flytter mennesker
Vi får besøg af Louise Würtz Munch fra Betterways, der vil sætte fokus på hvordan vi som ledere kan blive bedre til både at give og modtage feedback, så den faktisk bliver hørt, forstået og omsat til handling.
Når god feedback ikke kun handler om, hvad du siger – men om hvem du siger det til
De fleste ledere ved, at feedback er vigtig. Alligevel kan den samme feedback skabe motivation hos én medarbejder – og modstand hos en anden.
Med afsæt i Insights Discovery og de fire farveenergier undersøger vi, hvordan forskellige præferencer påvirker den måde, vi kommunikerer, reagerer og modtager feedback på.
Vi kobler Insights med gennemprøvede teorier og konkrete feedbackmodeller, der kan bruges direkte i lederhverdagen. Blandt andet arbejder vi med D4-modellen, hvor feedback struktureres gennem fakta, følelser, fortolkning og handling – med det formål at øge sandsynligheden for, at feedback rent faktisk bliver modtaget og fører til refleksion og ændret adfærd.
Målet er ikke at give dig endnu en model, der ender i skrivebordsskuffen. Målet er, at du går derfra med større forståelse for din egen kommunikation og konkrete greb til at give feedback, der flytter mennesker.
Louise Würtz Munch

Louise Würtz Munch sidder i dag som forretnings- og udviklingschef hos Betterways, der siden 1999 har hjulpet ledere og organisationer med at udvikle mennesker, relationer og samarbejde.
Louise har gennem en årrække arbejdet med strategisk kommunikation, ledelse og organisationsudvikling og har rådgivet og arbejdet med ledelse på tværs af blandt andet private virksomheder, forsyningssektoren samt NGO- og civilsamfundsområdet.
Hun har beskæftiget sig med alt fra organisatoriske forandringer, ledelseskommunikation og konflikthåndtering til trivsel, psykologisk tryghed, feedbackkultur og datadrevet ledelse – med et gennemgående fokus på, hvordan kommunikation bliver forstået, forankret og omsat til handling.
I dag bringer hun den erfaring ind i Betterways’ arbejde med Insights Discovery med et særligt fokus på strategisk kommunikation, der ikke bare bliver sagt – men rent faktisk flytter mennesker.
Læs mere om Ejer- og ledernetværket
Netværksmøderne er et tilbud til medlemmer af Kalundborgegnens Erhvervsråd – Bliv Medlem
Praktiske oplysninger
Dato: 30. oktober 2026
Tid: 08:00 - 09:30
Adresse: Bredgade 44, 4400 Kalundborg
Frist for tilmelding: 28. oktober 2026
Billeder og video
Der tages billeder og video ved de fleste af vores arrangementer. Ønsker du ikke at være med på billederne, kan du blot henvende dig til fotografen i løbet af arrangementet.
Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål til arrangementet eller omkring tilmelding, er du altid velkommen til at kontakte os på info@kalundborgerhverv.dk.