Business Brunch: Favorit Øl
Kom med indenfor hos Favorit Øl og få kig til produktionen
I samarbejde med Slagelse Erhverv og Sorø Erhverv inviterer vi til Business Brunch d. 27. november.
Til dette morgenmøde får du en særlig mulighed for at besøge Favorit Øl i Snertinge.
Favorit Øl er et dansk bryggeri fra Snertinge med en enkel ambition: at lave rigtig god øl til helt almindelige mennesker.
“Vi brygger med respekt for de klassiske øltyper og med fokus på smag, balance og drikkelighed. Øl skal ikke kræve en uddannelse at forstå, og god kvalitet skal stadig være til at betale. Vi tager derfor øllet alvorligt, men prøver ikke at tage os selv alt for alvorligt.“
Til dette morgenmøde får du:
- Oplæg v. Erik, brygmester
- Rejsen indtil nu
- Mulighed for at tage et kig rundt i produktionen
Program
08:00 Morgenmad og netværk
Resterende program følger
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende morgen med nye perspektiver, gode samtaler og et sjældent indblik i et nyopstartet bryggeri.
Praktiske oplysninger
Dato: 27. november 2026
Tid: 08:00 - 10:00
Adresse: Kalundborgvej 34, 4460 Snertinge
Frist for tilmelding: 25. november 2026
Billeder og video
Der tages billeder og video ved de fleste af vores arrangementer. Ønsker du ikke at være med på billederne, kan du blot henvende dig til fotografen i løbet af arrangementet.
Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål til arrangementet eller omkring tilmelding, er du altid velkommen til at kontakte os på info@kalundborgerhverv.dk.